Hvad er hensyntagende gravidtræning?
Hensyntagende gravidtræning er et lille hold for gravide, hvor der tages særlige hensyn til den enkelte. Træningen minder i opbygning om vores Stærk gravid-hold, men tempoet er roligere, og der er større fleksibilitet i øvelser og belastning.
Holdet er særligt velegnet, hvis du:
-
er delvist sygemeldt eller har behov for ekstra hensyn
-
oplever graviditetsrelaterede smerter, fx i bækken eller lænd
-
er i de sidste uger af graviditeten og føler dig tung eller hurtigt træt
-
gerne vil forblive aktiv, men har brug for trygge rammer og faglig støtte
Træningen foregår torsdage kl. 9.00 og varetages af en fysioterapeut med specialviden indenfor graviditet og træning. Øvelserne justeres løbende, så de passer til din dagsform og din graviditet.
Hvad arbejder vi med på holdet?
Træningen tager udgangspunkt i graviditeten som en aktiv og foranderlig proces, hvor kroppen løbende tilpasser sig. Vi arbejder med bevægelse, styrke og kropsfornemmelse – og med at give dig redskaber, du kan bruge både i hverdagen og frem mod fødslen.
På holdet arbejder vi bl.a. med:
-
Funktionel styrke og bevægelse, som støtter bækken, hofter og ryg i takt med, at kroppen ændrer sig
-
Vejrtrækning og bevægelseskontrol, så du får bedre fornemmelse for samspillet mellem krop, spænding og afspænding
-
Bækkenbundstræning og -afspænding, med fokus på god kontakt, variation og timing – ikke kun knib, men også evnen til at give slip
-
Fødselsforberedende bevægelse, hvor vi arbejder med stillinger, bevægelser og kropsfornemmelse, som kan gøre det lettere at følge jordemoderens anvisninger under fødslen
-
Kropsbevidsthed og tryghed i bevægelse, så du lærer din krop at kende og får tillid til dens signaler
Vi arbejder ikke med faste “rigtige” teknikker eller én måde at føde på. I stedet giver vi dig forståelse for, hvordan din krop reagerer på belastning, bevægelse og vejrtrækning – så du bedre kan samarbejde med den, både under graviditeten og i fødslen.
Graviditetstjek og individuel opstart
For mange giver det god mening at kombinere holdtræningen med et Graviditetstjek, hvor vi ser nærmere på din krop, eventuelle gener og dine ønsker for graviditeten.
Et graviditetstjek kan bl.a. give:
-
individuel afklaring før opstart på hold
-
mulighed for at se på bækkenbund, belastning og bevægelse
-
tryghed i, hvordan du bedst støtter kroppen – både i træning og hverdag
Du kan deltage på holdet med eller uden henvisning. Mange får tilskud til både konsultationer og holdtræning via Sygeforsikringen Danmark, og nogle sundhedsforsikringer dækker helt eller delvist forløb hos fysioterapeut.
Praktisk information
-
Tidspunkt: Torsdag kl. 9.00
-
Sted: Træningssalen hos FysioDanmark Bagsværd
-
Holdstørrelse: Små hold med god mulighed for individuel tilpasning.
Er du i tvivl om, hvorvidt holdet passer til dig, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak. Skriv til marie.bille@fysiodanmark.dk eller katrine.gammelby@fysiodanmark.dk