Graviditetstjek – tryg, nænsom og fagligt funderet undersøgelse i graviditeten
Et graviditetstjek er for dig, der gerne vil forstå og støtte din krops forandringer under graviditeten. Måske oplever du smerter i bækken, lænd eller ribben – måske mærker du ændringer i bækkenbunden eller en grad af inkontinens – eller måske ønsker du blot professionel sparring, så du kan være aktiv og tryg gennem graviditeten.
Hos FysioDanmark Bagsværd tilbyder vi graviditetstjek ved en fysioterapeut med specialviden inden for GynObs-fysioterapi. Du bliver mødt med ro, respekt og høj faglighed – og får konkret vejledning, der tager udgangspunkt i din krop, dine ressourcer og din hverdag som gravid.
Hvad er et graviditetstjek?
Et graviditetstjek er en individuel fysioterapeutisk konsultation, hvor vi ser på dig som gravid – ikke kun på enkelte symptomer. Fokus er på at støtte kroppen i det, den allerede er i gang med, og give dig viden og redskaber, der kan gøre graviditeten mere tryg, stærk og overskuelig.
Graviditetstjekket kan være relevant:
-
uanset om du oplever gener eller ej
-
både tidligt og senere i graviditeten
-
som forebyggelse, afklaring eller støtte til at forblive fysisk aktiv
Bækkenbund, inkontinens og graviditet
Mange gravide oplever forandringer i bækkenbunden – særligt i 2. og 3. trimester. Det kan vise sig som:
-
tyngdefornemmelse
-
træthed i bækkenbunden
-
ufrivillig vandladning ved host, nys eller fysisk aktivitet
Dette er almindeligt og hænger sammen med både hormonelle forandringer, øget belastning og ændret kropssamspil – og det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget “galt”.
Som en del af et graviditetstjek kan vi, når det skønnes relevant, inddrage en vurdering af bækkenbundens funktion. Det kan give et godt indblik i:
-
hvordan bækkenbunden arbejder under belastning
-
om der er behov for knibeøvelser – og i hvilken form
-
hvordan bækkenbund, vejrtrækning og bevægelse spiller sammen
Formålet er ikke at finde fejl – men at give dig viden, tryghed og de rette redskaber. Læs evt. mere om GynObs fysioterapi og hvordan man undersøger bækkenbunden her.
Hvem kan have gavn af et graviditetstjek?
Et graviditetstjek kan være relevant for dig, der:
-
ønsker at være fysisk aktiv gennem graviditeten, men er i tvivl om hvordan
-
oplever smerter eller ubehag, der begrænser bevægelse eller træning
-
gerne vil forebygge gener og styrke kroppens ressourcer
-
har haft tidligere graviditeter eller fødsler og ønsker ekstra støtte
-
vil starte på holdtræning for gravide og ønsker en tryg, individuel opstart
Mange vælger også et graviditetstjek, selvom graviditeten forløber uden større gener – simpelthen for at få viden, ro og tillid til kroppen.
Hvad indeholder et graviditetstjek hos os?
Første graviditetstjek varer 45 minutter og tager altid udgangspunkt i en grundig samtale om din hverdag, dit aktivitetsniveau og dine ønsker for graviditeten.
Et graviditetstjek kan blandt andet indeholde:
-
Gennemgang af bækkenbund, bækken, hofter, ryg, mavemuskler mm.
(mobilitet, træning, afspænding og samspil – uden intern undersøgelse medmindre andet aftales) -
Vejledning i bevægelse, fysisk aktivitet og træning under graviditeten
-
Test af bækkenbunden
-
Håndtering af eventuelle smerter eller gener – fx i bækken, lænd, hofter eller ribben
-
Tilpasninger i hverdagen, så kroppen får de bedste betingelser
-
Perspektiver på tiden efter fødslen, hvis relevant
Opfølgende konsultationer varer 25 minutter og bruges til justering, progression og sparring.
Kort graviditetstjek – 25 minutter (kun for deltagere på Stærk gravid-hold)
Det korte graviditetstjek kan være relevant for dig, der:
-
ikke oplever større gener
-
gerne vil starte på Stærk gravid-hold
-
ønsker en faglig afklaring og individuel tilpasning
Her fokuserer vi på det mest relevante for dig her og nu – fx bækkenbund, træning eller konkrete spørgsmål.
Graviditetstjek og Stærk gravid-hold
Et graviditetstjek er en naturlig del af opstarten på vores Stærk gravid-hold, så træningen kan tilpasses netop dig og din graviditet.
Graviditetstjekket giver os et fagligt udgangspunkt for at:
-
justere øvelser og belastning
-
tage hensyn til bækkenbund, smerter og energiniveau
-
sikre en tryg og individuelt tilpasset træningsstart
Du kan vælge enten et 45 min graviditetstjek eller et kort 25 min graviditetstjek, afhængigt af dine behov.
De angivne priser for Stærk gravid-hold forudsætter et individuelt graviditetstjek.
Læs mere om Stærk gravid-hold her
Du kan også booke graviditetstjek uden holdtræning
Du behøver ikke deltage på vores Stærk gravid-hold for at få glæde af et graviditetstjek.
Mange booker et graviditetstjek som en selvstændig konsultation, hvis de blot ønsker støtte til en stærkere og mere tryg graviditet.
Tværfagligt samarbejde når der er brug for mere
Vi har én specialiseret GynObs-fysioterapeut, som samarbejder tæt med vores øvrige fagpersoner – herunder:
-
En fysioterapeut med erfaring i akupunktur og rebozo
-
Vores osteopat, hvis der er behov for blid og helhedsorienteret behandling
-
Vores massør, som kan hjælpe med afspænding og velvære undervejs i graviditeten
Det betyder, at du får adgang til et stærkt fagligt team, som arbejder sammen for at give dig den bedst mulige støtte – både fysisk og mentalt.
Derfor vælger mange os
Hos FysioDanmark Bagsværd arbejder vi med graviditet ud fra en tryg, ressourcefokuseret og fagligt funderet tilgang. Kroppen ses som stærk og tilpasningsdygtig – også under graviditeten.
Mange gravide fra Bagsværd, Lyngby, Værløse og omegn benytter vores tilbud.
Vil du høre mere eller booke tid?
Book Graviditetstjek med deltagelse på hold – 25 min eller 45 min her
Book Graviditetstjek uden holddeltagelse – 25 min eller 45 min her
– Kunne du ikke finde en tid, ring til klinikken på 44 44 11 15. Der kan være ventetid, så tøv endelig ikke.
Læs også om GynObs-fysioterapi her
Læs mere om Efterfødselstjek her
En rolig, faglig og omsorgsfuld tilgang
Vi tror på, at kroppen er klog og stærk – også under graviditet. Hos os bliver du mødt med varme og viden – og vi har ikke fokus på “fejl”, “løse led” eller “dårlige muskler”, men på ressourcer, potentiale og det, du har brug for lige nu.
Vores tilgang er inspireret af bl.a. MORtion.dk og anbefaler alle gravide og kvinder der har født at lytte til deres podcasts. Det betyder, at vi vægter oplysning, mestring og kropslig tryghed højt – og fravælger frygtskabende sprog.

