Klar efter kejsersnit – hvad kan fysioterapi hjælpe med?
Et kejsersnit er en maveoperation, som efterlader et ar i flere vævslag. Kroppen er samtidig biologisk skabt til at hele, og langt de fleste genvinder styrke, bevægelighed og funktion over tid.
Nogle oplever dog:
-
usikkerhed omkring, hvad de må og ikke må
-
nedsat eller ændret følesans omkring arret
-
ømhed, spænding eller “fremmedhed” i maveområdet
-
tilbageholdenhed i forhold til bevægelse og træning
Her kan fysioterapi spille en vigtig rolle – ikke ved at “rette noget forkert”, men ved at støtte kroppen i den proces, den allerede er i gang med.
Bevægelse efter kejsersnit – hvad er klogt?
I de første uger efter et kejsersnit handler det om at finde balancen mellem ro og bevægelse.
Det er normalt at opleve:
Som tommelfingerregel kan bevægelse være gavnlig, når smerterne er tålelige og aftager igen. Mange arbejder med en smerteskala, hvor du typisk holder dig under 4–5 ud af 10.
Efter ca. 4–6 uger kan gradvis genoptræning påbegyndes – altid med udgangspunkt i:
Arvæv, kontakt og kropsfornemmelse
Arvæv er stærkt væv, som har brug for gradvis belastning og sansning for at fungere optimalt. Efter et kejsersnit oplever nogle kvinder nedsat eller ændret følesans i huden omkring arret.
Det er ikke farligt – men det kan føles ubehageligt eller skabe afstand til maveområdet.
I et forløb med Klar efter kejsersnit arbejder vi ofte med:
-
blid berøring og stimulering af huden
-
gradvis bevægelse af mave og krop
-
vejrtrækning og afspænding
-
at genskabe tryg kontakt til arret som en naturlig del af kroppen
Mange oplever, at dette giver både fysisk lettelse og større kropslig ro.
Hvad indeholder Klar efter kejsersnit?
Klar efter kejsersnit er et individuelt fysioterapeutisk forløb, som altid tilpasses dig.
Et forløb kan blandt andet indeholde:
-
grundig samtale om din fødsel, hverdag og ønsker
-
vurdering af ar, mave, bækkenbund og bevægelse
-
manuel behandling, hvis relevant
-
instruktion i egen-behandling og øvelser
-
gradvis opbygning af bevægelse og træning
-
evt. brug af kinesiotape eller laser. Disse anvendes kun efter faglig vurdering og i dialog med dig og er ikke inkluderet i konsultationsprisen, men tilbydes som tillæg.
Du er meget velkommen til at tage din baby med.
Klar efter kejsersnit, efterfødselstjek og holdtræning
Klar efter kejsersnit kan bookes som en selvstændig konsultation, men anvendes også som efterfødselstjek og faglig opstart før deltagelse på vores efterfødselshold.
Et efterfødselstjek er en forudsætning for opstart på efterfødselshold, så træningen kan tilpasses din krop, dit ar og dit aktuelle niveau efter fødslen.
Klar efter kejsersnit fungerer derfor ofte som et naturligt bindeled mellem fødsel, individuel genoptræning og holdtræning – med fokus på tryg progression og tillid til kroppen.
Læs mere om Efterfødselstjek
Læs om Efterfødselstræning
Tværfaglig støtte – når der er brug for mere
Forløbet varetages af GynObs fysioterapeut og MORtion-vejleder Marie Bille, som har mange års erfaring med genoptræning efter kejsersnit.
Ved behov samarbejder hun tæt med:
Det giver mulighed for helhedsorienteret støtte – altid med dig og din situation i centrum.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt læge, hvis du oplever:
Vil du vide mere eller booke tid?
Book Klar efter kejsersnit (book Første konsultation under Efterfødsel)
Book Efterfødselstjek
Læs om Efterfødselstræning